| Nattelivet i Guldborgsund Kommune er kendt for sine mange steder med hyggeligt samvær, underholdning, musik og fest for alle aldersgrupper – specielt i Nykøbing F. og Marielyst.
Fra cafeer og barer, hvor man mødes først på aftenen, til diskoteker og dansesteder med fuld tryk på stemningen til ud på de små timer.
Nykøbing F. by night er en oplevelse året rundt, mens nattelivet på Marielyst forvandles til noget særligt i sommermånederne.
I de lange lyse nætter, hvor der festes igennem, kan du møde glade mennesker fra mange forskellige lande. Marielysts cafeer, barer og diskoteker ligger tæt på hinanden – og på blot et par minutter kan man spadsere ned på den romantiske sandstrand. | | |