| Nykøbing F. har tre hoteller, hvoraf det største ligger ved rundkørslen, når man kommer til byen fra nord – mens de to andre ligger i Sundby på Lolland, lige når man har krydset Guldborgsund og tæt på Middelaldercentret.
De øvrige hoteller findes i Marielyst-området, hvor det summer af liv og aktivitet omkring torvet, når sommerens mange turister og badende forvandler byen til Lolland-Falsters største.
Hotellerne ligger inden for ganske kort afstand, og der er bl.a. mulighed for ophold i separate bungalows. Marielysts hoteller byder på komfort og mange forskellige faciliteter, som f.eks. restaurant, sauna, fitnesscenter og subtropisk vandland.
Og så er det noget helt specielt at kunne spadsere lige ud i et pulserende natteliv – og til en af Danmarks dejligste strande på et par minutter. | | |