| ||||||||
![]() | |||||
Nykøbing F. I byen findes flere smukke, gamle bygninger, f.eks. Czarens Hus fra 1700-tallet i Færgestræde. Ritmestergården fra 1620 på hjørnet Store Kirkestræde / Frisegade, samt byens ældste hus, Frisegade 18 fra 1580. Ligeledes i Frisegade ses en mindetavle på facaden af det hus, hvor polarforskeren Peter Freuchen blev født i 1886. Tæt ved Czarens Hus, på Torvet, findes Bjørnebrønden. Et andet vartegn for byen er det 32 meter høje Vandtårn fra 1908 i Hollands Gård. Nyd den formidable udsigt! En seværdighed for hele familien er Nykøbing F Zoo med mange dyr fra især Syd- og Mellemamerika. Ligesom der kun er ca. en halv times kørsel til Krokodille Zoo i Eskilstrup med Europas største samling af krokodillearter. Middelaldercentret i Sundby på Lollandssiden af Guldborgsund er en anden spændende og meget besøgt attraktion. Her kan man se livet og hverdagen i en lille købstad kort før år 1400 – og selv deltage i en række aktiviteter. Af deciderede seværdigheder findes imidlertid kun enkelte – med Marielyst Strandkirke, Bøtøvej 77, som den nok mest særprægede. Kirken blev opført i 1957 og har en fritstående klokkestabel. Flere gange i sommerens løb afholdes der i øvrigt gudstjenester på tysk. Få km fra Marielyst findes den smukt restaurerede stubmølle Stouby Mølle, som oprindelig er fra 1790 og stadig fuldt funktionsdygtig. Det samme gælder Gedesby Mølle fra 1911, beliggende få km nord for Gedser. I øvrigt landets sydligste hollandske vindmølle. Sydpå i Gedser er Vandtårnet fra 1912 en interessant udflugtsmål med en fremragende udsigt. Tæt ved Danmarks sydspids findes desuden Gedser Fyr fra 1802. Herfra kan man i klart vej se Tyskland, men der er kun begrænset adgang for publikum. | ||
© Marielystturistinformation 2007 | ||